Behandling

For meget fart på hverdagen?

De fleste mennesker der finder vej til mig, har svært ved selv at stoppe op og finde ro i hverdagen.

De føler sig stressede, utilstrækkelige og er generelt bekymret for om de slår til.

Mange har spændinger eller smerter i kroppen og sover dårligt, fordi at de har været under et for stort pres i en længere periode.

 

Giv dig selv et pusterum:

I mine behandlinger har jeg først og fremmest fokus på at trække kroppen ud af alarmberedskab og berolige sindet, så det nemmere giver slip på kontrollen.

Jeg bruger flere forskellige teknikker, men oftest er det en kombination af healing og guidede meditationer, der giver de bedste resultater. Under behandlingen slapper kroppen af, mens sindet følger mine anvisninger og fokuserer på den indre film jeg skaber, som hjælper dig med at tømme hovedet for tanker og bekymringer. Det er ikke usædvanligt at der dukker gamle følelser op undervejs, og dem hjælper jeg nænsomt med at forløse.

Følelser og oplevelser fra barndommen påvirker os helt ind i voksenlivet, og alle kan have gavn af, at give sig selv et pusterum og få hjælp til at rense ud for den gamle bagage.